mandag den 12. april 2010

percy jackson og lyntyven

kom nu vis i ikke har læst bogen eller set filmen så skal i det
efter jeg har set filmen er jeg elevild med de græske guder jeg er nu i gang med bogen uhuhuhuhuhuhuhuh jeg er spændt på om bogen er det samme som i filmen ååååååååååååååå der er så mange film eller boger jeg vild skrive om men det kan jeg bare ikke øv

mandag den 8. marts 2010

Pigeklub i dag


I dag kommer pigerne så - regner jeg da med.


Jeg har bogen - Vampyrens hemmelighed - Kampen - til Jeannie og jeg har set et afsnit af serien på tv. Jeg synes den var god, men jeg har ikke rigtig tid eller tålmodighed til at følge med i serien.


Jeg glæder mig til mødet - jeg synes vi hygger os.


Sidste gang fik jeg oprettet Mea som forfatter og vi fik lavet g-mail adresser til de andre. Jeg inviterede men de har ikke gjort nogte. Vi ordner det i dag, så jeg tager en bærbar og en billet med igen :)



Drengeklub i mandags


Vi havde en hyggelig eftermidddag som sædvanligt - 6 drenge og undertegnede.


Drengene havde ikke rigtig læst noget, men vi anmeldte mange film og spil for hinanden. Jeg anmeldte også bogen "Kongen bind 1 - Skyggernes bog" af Jim Lyngvild. En dejlig dansk fantasybog med det hele - elver, dværge, ulvemennesker osv. Bogen er stor, men rigtig dejlig at læse med god tryk og tykt papir - en rigtig lukses udgave.


De fleste kom 14.15 og alle var ankommet 14.30. Vi stoppede ca. 15.30 og blev enige om, at vi skulle anmelde bøger næste gang - lad os se :)


tirsdag den 9. februar 2010

Twilight af Stephenie Meyer


Tusmørker eller Twilight er den første bog i en serie på 4 om vampyren Edward, mennesket Bella og deres brændende kærlighed.


Det er en farefuld og spændende bog.


Bella er lige flyttet til byen Forks. Hun begynder i en ny skole og får nye venner og en ny kæreste. Men det viser sig, at kæresten er vampyr og han hungrer efter hendes blod. Det er ikke så farligt som det lyder, men det ændrer sig, da nogle fjendtlige vampyrer kommer forbi. En af dem ved navn James er fast besluttet på at dræbe Bella og dermed kvase den sidste rest af lykke i Ewards allerede døde hjerte.


Skrevet af Jeannie


Dejlig eftermiddag med pigerne

Det var bare så dejligt idag. Alle 4 piger var der og de ville gerne skrive på og til bloggen. Juhuu det ville da være skønt, hvis der også var andre der ville skrive på den.

Vi fik oprettet 3 piger med en gmail - den sidste havde i forvejen. Jeg inviterede dem efter mødet og hvis ikke de har fået accepteret invitationen til næste gang, hjælpes vi ad.

Jeg modtog en anmeldelse af Twilight og den skal jeg have skrevet ind. Det vil jeg gøre i morgen, for jeg har ikke tid idag.

mandag den 8. februar 2010

hej

Pigeklub i dag

Hej alle



Sidste gang der var pigeklub, var der en ny pige med og vi var 4 + undertegnede og det var rigtig hyggeligt. den nye pige anbefalede mig at læse Beautiful dead, hvilket jeg efterfølgende har gjort. Det er en fantastisk bog. Spændende, rørende og anderledes - en helt utrolig bog. Det er ikke fantasy, men det er heller ikke realisme. Den handler om kærlighed og sorg men også om opklaring af dødsfald og om zombier. Jeg glæder mig til den næste i serien kommer.


I dag har jeg bøger til nogen af pigerne og jeg har husket den bærbare PC - så vil vi se HP puppets og de andre ting, de ville vise mig. Det er lidt lille på mobiltelefon.

Herunder en anmeldelse af den omtalte bog.
















Beautiful Dead – Bog 1 Jonas af Eden Maguire

En helt igennem pragtfuld bog. På en gang en rørende kærlighedshistorie og samtidig en spændende fortælling om det overnaturlige.

Darina har mistet sin elskede Phoenix i et knivstikkeri. Han er den fjerde unge, der er død under mystiske omstændigheder i den lille by Ellerton inden for et år. Darinas uendeligt store kærlighed til Phoenix får hende til at se ham alle steder – eller hvad? Er han er der faktisk virkelig eller? Og hvad med de 3 andre – Jonas, Arizona og Summer? Er de også bare skabt af hendes længsel og fantasi? Hvad med de sære lyde og hvordan hænger det hele sammen med deres underlige dødsfald?

En bog man ikke kan lægge fra sig – og når den er læst, venter man bare med længsel efter den næste i serien. Kan anbefales til alle, der elsker Twilight og lignende bøger.

Fra 13 år

Anmeldt af Lene, Børnebiblioteket