torsdag den 12. november 2009

Dejlig eftermiddag i pigeklubben


I mandags - den 9.11 - kom 1 pige i klubben. Vi tror de andre var syge i denne unfluenza tid, men vi hyggede os og havde det rart. Vi snakkede om både film, bøger og spil. Næste gang vil hun tage nogle ting med. I dag havde hun Nymåne med - 2. del af Twilight. En moppedreng på over 500 sider. Godt gået når man bare er 10 år.



mandag den 9. november 2009

Drengeklub i mandags

Hej

Jeg synes vi havde en rigtig hyggelig eftermiddag i klubben.

Ví snakkede om flere film og spil og da også en enkelt bog. En af drengene havde ikke brudt sig så meget om den bog han lånte sidst, men sådan går det jo. Vi kunne desværre ikke spille wii, da vores maskine er gået i stykker igen. jeg håber den er i orden til næste gang.

Nu er det mandag igen og idag er det pigernes tur - jeg håber der kommer nogen. Sidste gang kom der ikke nogen, men da var det også efterårsferie. Jeg regner med at der kommer nogen idag og det er kl. 15.30. Jeg vil undersøge om også pigerne hellere vil før - evt. 14.30 eller 15.00. I drengeklubben mødes vi 14.45 for tiden og det er meget fint, synes jeg.

Der er ikke rigtig nogen der vil være forfattere på denne blog, men jeg har sagt, at de kan sende noget til min e-mail og så vil jeg få det på bloggen for dem. Måske er det nemmere.

mandag den 2. november 2009

Lige lidt om endnu en fantastisk bog


Jagten på det hellige barn af Lene Møller Jørgensen
Sanaa arbejder som pige på en kro fordi hun som spæd blev efterladt udenfor kroen. En dag bliver hun nødt til at flygte, for kroejeren har solgt hende til en mand, som den unge Sanaa ikke vil have noget med at gøre. Sammen med dværgen Oka, som også er blevet solgt drager hun ud på en lang og farlig rejse, hvis mål er at finde hendes mor, som sammen med Sanaa efterlod et brev. Undervejs støder en ”uren” sig til dem på rejsen og selvom de i starten ikke er glade for det, viser det sig hurtigt, at han er til stor gavn – faktisk redder han flere gange deres liv med sit eget liv som indsats.

En fantastisk spændende bog i fantasygenren skrevet af en dansk forfatter.

Nye bøger


Lige et par ord og nogle billeder af nogle gode nye bøger, der er indgået siden sidste møde i klubben.



Den sorte bog er en spændende bog om den unge Ludlow Fitch, der er flygtet hjemmefra og kommer til en lille landsby samtidig med at der ankommer en ny pantelåner til byen. Ludlow for ansættelse som pantelånerens hjælper og det viser sig snart, at det ikke er en helt almindelig pantelåner. Joe Zappidou tager for det første i mod alt hvad folk kommer med og derudover køber han folks hemmeligheder. Fra starten går det rigtig godt for dem men eftrhånden bliver byen indbyggere vrede på dem - en vrede der egentlig ikke burde være vendt mod dem, men mod byens rigmand, der har en klemme på næsten alle de andre.

En rigtig spændene og godt skrevet fantasybog med fart over feltet.

Det er længe siden

Hej venner og veninder

Der kom ikke noget piger i efterårsferien, men det er faktisk heller ikke meningen, at der skal være anmelderklub i skoleferierne. Det var kun fordi, jeg ikke rigtig havde fået meldt ud, at der ikke var klub, at jeg kom. Der er jo altid mange, der skal noget, når der er skoleferie.

Men idag er der drengeklub og jeg har egentlig lovet, at vi skulle spille wii. Desværre er den gået i stykker, så det må vente til en anden gang. Vi skal nu nok få tiden til at gå alligevel.

Jeg har læst en del gode bøger siden sidst, men desværre var der reservering på de fleste, så jeg kan ikke tage dem med. Derfor kan jeg jo godt fortælle om dem.

Der er sikkert nogen af drengene der har læst eller set noget spændende vi skal høre om - det glæder jeg mig til.